Så blev Blåt Lederspor afholdt for 3. gang, og denne gang var placeringen rykket til spejderhuset ved Stenlille Spejderne Laurentius.
Kl. 10 startede det hele med en kort velkomst, og så begyndte der en weekend med klassisk Stjerneløb med poster i traditionelle spejderfærdigheder fra tidligere tiders løb.
Posterne
Posterne var fordelt rundt på grunden, og når en post var gennemført rykkede holdet ind til centrum af løbet. Her skulle der dystet i stafetter imellem holdene. Holdene var delt op i gul, blå, rød og grøn "bande". Når stafetten var genneført, så gik hver sit hold ud til en ny post sammen med postdommeren.
Posterne bestod af klassiske spejderopgaver såsom at binde knob, kimslege, løse koder, tænde bål, signalere via morse eller flag, korttydning m.m.
Stafetterne
Ind imellem posterne var som sagt lagt stafetter ind hvor holdene dystede ivrigt, og med god gejst. Stafetterne var ofte hvor deltagerne fik brugt kroppen, samtidig med at de skulle samarbejde med sine holdkammerater.
Stafetterne bestod af hvilke hold der kunne skille og samle et trangiasæt ad hurtigst, spejderspørgsmål, lave knob såsom Abehånden, få en t-shirt til at "vandre" m.m.
Aftenopgaver
I løbet dagen havde holdene også fået udleveret opgaver, som skulle forberedes til aftenen. De skulle lave en kage og fremføre en nyfortolkning af et udleveret eventyr. For at kunne løse disse opgaver fik de udleveret remedier hver gang de havde gennemført en stafet.
Dem der vandt stafetten fik lov at vælge først af det udvalg som lå på et bord i midten af hvor det hele foregik.
Divisionsledelsen lavede mad til deltagerne som bestod af lækker Mexikansk buffet - tortilla wraps. Desserten var kagerne som deltagerne havde lavet, og der blev vurderet og givet point alt efter smag og udseende.
Aftenens underholdning
Som aftenen skred frem skulle deltagerne til sidst fremføre deres eventyr, hvor der blev bedømt efter Originalitet, Kunstneriske udtryk og Historien. Der blevet udleveret historierne: Rødhætte, Askepot, Klodshans og Fyrtøjet.
Der var mange gode nyfortolkninger af de gode gamle eventyr. Fx. havde Trumph sneget sit ind i "Fyrtøjet" som heksen. "Klodshans" var blevet lavet som til en eventyrversion af "Bonde søger brud" hvor DC Hans blev inddraget i eventyret. "Askepot" viste sig at være en potrygende dame. "Rødhætte" var i stedet blevet til Blåhætte, som nu var en sød DDS spejder som måtte gå grueligt meget igennem efter hendes møde med den grønne KFUM spejder (som var ulven). Det endte med at være "Klodshans søger brud" som gik med sejren. Tillykke til Grøn bande.
Afslutning
Søndag morgen blev deltagerne vækket med musik, og der blev serveret brunch til alle de trætte ledere. Blåt Lederspor blev sluttet af med et fællesledermøde.
Divisions ledelsen siger tak til alle der deltog i Blåt Lederspor 2019 - Fedt I kom! Håber I vil lege med os igen til næste år. Så må vi se hvad Divisionsledelsen finde på der :)
Comments