Så er "De Grå" på trapperne! Husk at hold øje i din postkasse - den er der lige om lidt :)
"De Grå" er det årlige lederblad som bliver tilsendt med posten til alle ledere, senior og bestyrelsesmedlemmer i Antvorskov Division.
Hvis du er berettiget til at modtage bladet, og ikke har modtaget bladet efter
d. 14. marts, så er du velkommen til at skrive til redaktøren. Find flere info inde på
vores hjemmeside under "Info" -> "Lederbladet "De Grå".

Husk at opdatere medlemsservice!
En årsag til du måske ikke har modtaget "De grå", kan være at du ikke har opdateret din adresse i Medlemsservice eller at du er ny i Antvorskov Division.
Måske du er ny i bestyrelsen, og da vi i øjeblikket i Antvorskov Division er ved at afvikle grupperådsmøder, så er du højst sandsynligvis ikke kommet med på vores adresseliste.
Grunden til at "De Grå" bliver udsendt på dette tidspunkt er, at bladet indeholder noget meget vigtigt, nemlig en invitation til Divisionsrådsmødet.
Hvad indeholder "De Grå"?
"De Grå" som udkommer i starten af året indeholder som sagt en vigtig invitation til Divisionsrådsmødet d.8. april 2019. Hvis du er ny i Antvorskov Division, er dette en oplagt mulighed for at møde andre ledere i divisionen.
Bladet indeholder også lidt beretninger fra de forskellige grene, udviklingsplanen, regnskab og budgetter samt medlemsstatestikker. Du finder også årsberetningen, skrevet af divisionschefen Hans, på vegne af divisionsledelsen.

Mulighed for at gøre en forskel
I år er der flere medlemmer i divisionsledelsen som står på valg, samt to medlemmer ikke ønsker genvalg. Det betyder, at hvis du brænder efter at arbejde sammen med et fantastisk team af dedikerede mennesker, så har du muligheden nu!
Så hvis du ønsker at være med til at gøre en forskel for divisionen, og mener du har en masse at bidrage med, så tøv ikke. Til divisionsrådsmødet har du mulighed for at komme med dine bedste argumenter for, hvorfor du skal være med i divisionsledelsen.
Vi glæder os til at se dig d. 8. april 2019 til Divisionsrådsmøde i Stenlille Kulturhus! Husk at tage et krus med til kaffe/te :)
Spejderhilsner
Charlotte Warming
Divisions Udvalgskoordinator Medier
Antvorskov Divisionsledelse
Comments