Blåt lederspor 2022

Blåt Lederspor 2022 blev en stor succes - det blev afholdt lørdag d. 24. til søndag 25. September på Spejd-Niløse.


Der mødte 24 friske seniorspejdere og ledere op kl. 10.00 lørdag formiddag. Humøret var i top, forventningerne store og vejret var med os. Skøøøøønt!


Divisionschefen Hans bød pænt alle velkommen udenfor spejderhytten, men overdrog hurtigt ordet til Divisions Projektkoordinator Lisbeth. Lisbeth forklarede kort om dagens program, og at der derefter var opdeling af patruljerne.


De ville blive blandede imellem grupperne. Det var en god måde, at den enkelte deltager kunne lære nye mennesker at kende - eller gense gode venner.


Så blev der startet op med 20 min. Kongespil - for lige at varme kampgejsten op. Fotografen skulle være lidt vaks her, da der blev kastet flittigt med pinde.


Derefter gik starten til dagens spejder- opgaver - patruljerne skulle dyste imod hinanden i Turbospejd. Det er en masse spejderopgaver på tid, som der hurtigt gik sport i at udføre bedst og hurtigst muligt.



Opgaverne bestod af, at skulle slå et telt op som patrulje med bind for øjnene, lave knob, smage på oste, høre og gætte musikfiler, lave regn tøj ud af affaldssække, lave drage og meget, meget mere.


I blandt opgaverne var der også en eftermiddagskage (appelsinskal fyldt med kagemix og derefter ind i bålet og bage), forret til aften (suppe) og dessert (fromage).


Divisionsledelsen stod for aftensmaden, og aftenen bestod af fortæring af den lækre mad og hygge i stor stil.


Vi glæder os allerede til næste år! Tak for hjælpen til Klan Klassik!


Artikel skrevet af: C. Warming, DL